Translation below
Jeg elsker at være på efterskole og selvom at her er smukt her længtes jeg ofte hjem om aftenen. Føler mig desværre ikke lige så tilpas her, som jeg var i starten og føler ikke altid at jeg kan hvile i mig selv ved denne tid. Oftest er det bare fordi at jeg har brug for at tage en slapper, men i sidste ende føler mig ensom når alle andre er rundt omkring.. Til tider vil jeg også gerne være med, men føler mig ikke så socialt anlagt som i starten er året. Måske har jeg også bare fået det ud af dette år, som jeg kunne?
Alligevel kan jeg ikke lade være med at få ondt i maven, når jeg tænker på ikke at skulle bo sammen med de 7 andre skønne piger i min lejlighed til næste år og jeg skammes næsten ved at se frem til HHX... Måske er jeg ved at tage afstand, fordi at vi snart skal tage afsked? Det betyder ikke at vi aldrig skal ses igen, men at denne historie er slut og jeg ikke ved hvad min plads var i den? Til tider mærker jeg en uro over mig og en angst for om det i virkeligheden er ligegyldigt om jeg er her? Inderst inde ved jeg nok godt at det er pjat, men alligevel.. Hvad var min plads? Og var jeg i sidste ende bange for at lade andre komme tæt på mig på så kort tid? Dertil vil jeg nok sige ja. Har altid fortalt begejstret når folk har spurgt, men jeg er ikke så opsøgende, som andre unge.. Måske var et enkelt år på efterskole også for lidt til at få mig hurtigere ud og komme i kontakt med folk? Måske, måske ikke.
Måske er det også tanken om at det alt sammen snart stopper og kunne det så ikke være lige meget? Eller kunne det?
TRANSLATION: I love beeing on the school, and eventhough here is beautifull, I often miss my home.
I am not as happy as I was in the start. Sometimes I need to relax, but then, in the end, I feel lonely because of that. I do not feel so social as I was when I started.. Perhaps this is just it: Perhaps I cannot get more out of this year, than I already have had?
But.. Then it hurts when I start to think about not seeing all those lovely ladies from mig flat next year.. Sometimes I do not know my place, and I guess that I am just afraid of letting people into my life. Afraid of getting hurt. Maybe this year was just to short at some point..
